1926. Op mod Engvej ligger der første område, hvor foreningens medlemmer havde deres haver. Det hvide område er duge, lagner o.l. der er lagt til blegning. Den lyse sydligste vej uden træer er Drogdensvej anlagt ca. 1906. Mellem kolonihaverne og Drogdensvej lå tennisbanen og to mindre fodboldbaner. (Det Kgl. Bibliotek).

I ældre tid lå foreningens haver uden for Gl. Dragør By nogenlunde der, hvor Wiedersvej blev anlagt og første del af Enggården blev opført i 1966.



1936. Dragør Kolonihaveforening af 1910 i fokus. Nederst ses den nordlige del af Wieders Anlæg. (Det Kgl. Bibliotek).

Ved etableringen af Wiedersvej i 1943 flyttede man en del af haverne længere mod syd. De kom til at ligge langs Strandjægervej, der blev anlagt i 1949.



1941. CB-betjente, der var stationeret på Dragør Skole, slapper af i Wieders Anlæg. I baggrunden kolonihaverne og Arne Jacobsens Badeetablissement.
(Dragør Lokalarkiv).



1943. Vicki hjælper sine forældre Angela og Jens Peter Andersen (cykelhandler) i deres have. De havde have tre steder i sammenlagt 60 år. I baggrunden Drogdensvej 15, 17, 19, 21, 23 og 27. Nyanlagt Wiedersvej uden huse ses i forgrunden. (Foto udlånt af Vicki Streit Mikkelsen).

På Strandjægervej lå haveforeningen frem til midten af halvfjerdserne, hvor man måtte fraflytte området, fordi Enggården skulle udvides.



Juni 1944. Tre huse er opført i den vestlige del af den nyanlagte Wiedersvej. Haveforeningen er flyttet og de nyanlagte stier ses tydeligt som lyse striber. Sdr. Strandvej øst for havekolonien er ved at blive omlagt efter, at det meste Badeetablissementet er nedrevet få måneder før. (Luftwaffe. Arkiv: Det Kgl. Bibliotek).



1966. Første del af Enggården er netop opført og endnu har det ikke påvirket den nærliggende havekoloni. Da Strandjægervej blev anlagt i 1949, blev der dog nedlagt enkelte haver. Mellem Lundegården og Jægervej ses det område, der blev kendt som ”Dem kvarte Lagkage”.
(Foto: Dragør Kommune).

Den kvarte Lagkage
For anden gang måtte haveforeningsfolket bryde op. Efter ca. 60 år skulle de helt væk fra området mellem Engvej og Strandjægervej.

Foreningen fik tilbudt et areal, der stadig er kendt som ”Den kvarte Lagkage”. Det lidt besynderlige navn opstod i da rullebanen blev anlagt.



Ca. 1980. Studievært Hans V. Bischoff besøger Jens Peter Andersen i ”Den kvarte Lagkage”. Jens Peter rakte pludselig en mikrotelefon ud til Hans og sagde, at der lige var ringet fra Tv-byen og han skulle skynde sig ud til Gyngemosen. Flere der kendte Jens Peter godt, begyndte allerede at grine, da han stak ”røret” ud. Man vidste godt, at ingen havde fået indlagt telefon i havekolonien. (Foto udlånt af Vicki Streit Mikkelsen).


I dag ligger bebyggelsen ”Jægergården” på stedet omkranset af Hartkornsvej Lundestien (tidl. Lundevej). Buen mod øst og syd er en del af den gamle tyske rullebane, som Luftwaffe anlagde i 1944.



Maj 1992. Rullevejen der blev brugt som tilkørselsvej til havekolonien. Midt på den 12 meter brede betonvej var der med passende mellemrum 1 meter dybe bombebrønde. I tilfælde af allieret forsøg 1944-45 på at overtage Københavns Lufthavn samt omliggende rullebaner, skulle alle baner sprænges. To mand kunne anbringe flybomber i brøndene og antænde. Sådanne brønde findes flere steder. Bl.a. på Rytterager ulige numre midt på den nu asfalterede betonvej. (Foto: Dines Bogø).



1992 inden flytningen til Rytterager i 1993.

Dragør Kolonihaveforening – flytning i 1993
Igen skulle man bruge haveforeningens areal til bebyggelse. Nu skulle der bygges ejendomme og for tredje gang måtte man flytte haverne.
Da man gravede dybere, hvor haverne havde ligget, fandt man spor både fra Sten- og Bronzealderen. Omtalt dengang som ”Sjællands ældste landsby”?



Den endelige udformning af ”Jægergården” på ”Den kvarte Lagkage” blev i 1995 lidt anderledes end oplægget fra to år før.

Haveforeningen fik tilbudt et areal syd for Hollænderhallen tæt ved Halvejen. Arealet ligger mellem Lundestien med indgang fra Den tyske Rullebane, der blev asfalteret i 1973.

Så nu har man foreløbig haft haverne der i 26 år på adressen Rytterager 9. Der er ikke noget som tyder på, at det ændres. Der er kommet børneinstitutioner og flygtningelejr som naboer og der har været ideer om en tennishal tæt ved.



10. april 2018. Rytterager 9. ”Dragør Kolonihaveforening af 18. august 1910”. (Foto: Dines Bogø).






I 2023 gravede medlemmer nye vandslanger ned.

I området har der også været aktivitet i Jernalderen. Man ved, at der har været flere huse, hvor haveforeningen nu ligger. Lige øst for har arkæologer gravet flere gange, fordi man også der har fundet spor af en større bebyggelse.

Andre kolonihaver og haveforeninger
Mange husker også at der i området ved nuværende Hvidtjørnen var et område med kommunale kolonihaver. Lokale i Den gl. By omtalte området som ”Venezuela”. Åbenbart en hentydning til det lå meget ”langt væk”.

Allerede i 1947 blev første del af ”Parcelforeningen Maglebylund” anlagt på Kirkevej, Så kom ”Søndergården” ca. 10 år efter.



Havekolonier, andelsforeninger, parcelforeninger m.v. i Dragør Kommune. Røde stjerner er tidligere placeringer af Dragør Kolonihaveforening.

Naboforeningen til ”Søndergården” ”Bachersminde” kom til i 2012. Andelshaveforeningen, hvor alle veje er opkaldt efter æblesorter.

Andelsforeningen ”Møllevang” fra 1963 på Kalvebodvej var oprindelig tænkt som villakvarter og ved Sdr. Røsevej ligger et mindre område med nyttehaver. På Rytterager finder man også den næsten 20 år gamle haveforening ”Lundely”.

Så i forårs- og sommerperioden stiger antal ”indbyggere” i Dragør, som det også gjorde dengang i Landliggertiden.

Lokalplan 36 for nyttehavearealer ved Lundestien - (PDF)